Flytte til Dubai - Selskabsstiftelse og Visum

Vil du stifte selskab i Dubai?

Overvejer du at flytte til Dubai? Vi kan hjælpe dig med at få visum til Dubai (residence visa). Der er forskellige måder at få residence visum til Dubai og De Forenede Arabiske Emirater. Det kan blandt andet være via sin arbejdsgiver (der er en række danske virksomheder i Dubai), via køb af en luksus ejendom eller ved at stifte selskab i Dubai.

Vi bistår primært med at stifte selskab i Dubai for vores kunder og de opgaver, som relaterer sig hertil, med henblik på opnåelse af såkaldt residence visa til Dubai. Dette visum giver indehaveren ret til at bo i Dubai og De Forenede Arabiske Emirater i 2 år, hvorefter det skal fornyes. 

Såfremt I er en stor eller mellemstor dansk virksomhed, der ønsker at starte en afdeling eller stifte selskab i Dubai og De Forenede Arabiske Emirater, så bistår vi også gerne med etableringen heraf. 

Flytte til Dubai

Kom godt i gang

Kontakt os for en kort uforpligtende samtale.

Book et kort uforpligtende opkald, så vi kan afdække, hvordan vi kan hjælpe dig.

Selskab i Dubai
0 +
Glade Klienter

Hvordan stifter man selskab i Dubai?

Processen er set med danske øjne ret bureaukratisk, og det er vanskeligt at finde oplysninger om de enkelte sagsskridt og rækkefølgen heraf, når man overvejer at flytte til Dubai.

Inden man begynder at søge, skal man være opmærksom på, at man som udgangspunkt alene kan opnå tilladelse til at bo i Dubai og De Forenede Arabiske Emirater, hvis man ikke er efterlyst af Interpol og ikke lider af udvalgte smitsomme sygdomme, såsom HIV og smitsom lungebetændelse.

Når man skal stifte selskab i Dubai, skal man udfylde en række blanketter og sende en et større antal dokumenter til myndighederne. Derudover skal man igennem forskellige undersøgelser for at kunne få et visum til Dubai og De Forenede Arabiske Emirater.

Hvis man ikke har prøvet processen før, er processen meget uoverskuelig og frustrerende. Free zonerne er nemlig dårlige til at forklare processen, og hvad de ønsker fra den enkelte ansøger. Man risikerer fx ofte at vente på dem, selvom de rent faktisk venter på, at ansøgeren foretager det næste skridt. Det sker også, at processen går i stå på grund af et forhold, som free zonen forventer, at du selv løser uden deres bistand. Derfor er der også mange free zoner, hvor man kun kan stifte et selskab gennem en autoriseret konsulent.

Hvis man ønsker vores assistance til at flytte til Dubai, foregår det som udgangspunkt ved at stifte selskab i Dubai. Vi udfylder samtlige ansøgningsblanketter for dig, sender dig en oversigt over alle ansøgningsprocessens sagsskridt og guider dig generelt igennem hele processen.

Derudover sørger vi for, at du får en licens, der passer til den type forretning, som du ønsker at drive. Det er vigtigt, at du får valgt den rette licens, da du i værste fald ikke kan bruge den licens, som du får til at drive din forretning, hvis du har valgt forkert. Derudover kan du få bøder for at drive forretning, som ikke svarer til din licens. Valget af den forkerte licens kan også betyde, at du ikke vil kunne få en bankkonto til dit selskab.

Man kan herefter lade selskabet ansætte sig selv, hvorved man opnår ret til at bo i Dubai og resten af De Forenede Arabiske Emirater.

Der er som hovedregel tre hovedgrupper, som man kan stifte selskab indenfor i De Forenede Arabiske Emirater. Consultancy, service og trading. Derudover skal man vælge, hvorvidt man ønsker et mainland company eller et free zone company, når man vil stifte selskab i Dubai.

Hvorlang tid tager det?

Det er selvsagt svært at sige præcis, hvor lang tid den bureaukratiske proces med at stifte et selskab i Dubai og søge om visum til Dubai tager. Men et groft skøn er 2-3 uger, forudsat at man har sine egne papirer klar. Hvis man har meget travlt, har vi VIP løsninger, som betyder, at man kan få sit selskab og sit visum på 1 uge.

Tidsestimatet ovenover er naturligvis blot baseret på vor erfaringer med processen. Dette er ingen garanti, og man bør som hovedregel i Mellemøsten belave sig på en vis tålmodighed, selvom ekspeditionen af visum til Dubai og De Forenede Arabiske Emirater generelt efter lokale forhold må anses for ret effektiv.

I perioder under Ramadanen kan ekspeditionstiderne være længere. Endvidere er der en lang række lokale hellig- og fridage, som tillige kan forsinke processen. Hvis de billeder, som skal indsendes til myndighederne, ikke opfylder myndighedernes krav, så kan det også være med til at forsinke processen.

Når selskabet er stiftet, skal selskabet hvert år fornyes, hvilket dog er en noget smidigere og hurtigere proces end stiftelsen. Et visum til Dubai og De Forenede Arabiske Emirater derimod gælder normalt i 2 år, hvorefter det skal fornyes separat.

Flytte til Dubai

Hvad koster det at stifte selskab i Dubai?

Det er umiddelbart ikke helt enkelt at sige præcis, hvad det koster at flytte til Dubai og De Forenede Arabiske Emirater.

Dette skyldes dels, at der er adskillige måder at gøre dette på, dels at priser og lokale regler kan ændre sig mere dynamisk, end man er vant til fra Danmark.

For at give en indikation af prisniveauet, så kan det oplyses, at de billigste typer selskaber som giver mulighed for at udstede visum typisk koster ca. 35-50.000 DKK. Dertil skal man lægge prisen på visummet, som koster ca. 10.000 DKK.

Efter at man har haft selskabet i et år, vil man skulle forny selskabets licens, hvilket som regel lidt billigere end selve stiftelsen. Dit residence visum til Dubai skal først fornyes efter 2 år.

Vi sørger selvfølgelig for at finde den selskabsform, som passer bedst muligt på dine behov samtidig med, at prisen på løsningen er konkurrencemæssig. I den forbindelse kan vi nævne, at vi kan sikre dig mindre rabatter fra myndighederne, idet vi ofte opretter selskaber for klienter.

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Vores hovedydelse består som tidligere anført i at bistå dig med at stifte selskab i Dubai, samt bistand med at få visum til Dubai og De Forenede Arabiske Emirater. Desuden kan vi sikre dig, at du får en bankkonto i Dubai til dit selskab, hvilket kan være meget vanskeligt at opnå på egen hånd.

Vi adskiller os fra andre udbydere ved, at processen foregår på dansk, og at vi kan rådgive om vigtige juridiske forhold, som gør sig gældende, når man ejer et selskab i Dubai. Som advokater er vi også eksperter i at finde en løsning, som tager højde for dine skatte- og selskabsretlige forhold i Danmark. Desuden er vi ikke større end, at alle kunder er vigtige for os, hvor man ved anvendelse af de lokale udbydere ofte kan opleve at blive glemt efter, at betalingen er foretaget.

Endeligt så har vi en licenseret revisor, som kan klare al din bogføring i Dubai. Man er forpligtet til at have tilgængelig bogføring i Dubai, så det er godt at få nogen til at stå for det, så man slipper for unødige bøder. 

Efter ønske kan vi også yde rådgivning om bolig i Dubai (vi rådgiver løbende danskere om boligkøb i Dubai), hjælpe med at finde den rette bolig i Dubai, skattemæssige forhold i forbindelse med at flytte til Dubai fra Danmark og ansættelsesretlige forhold, hvis man fx har en ægtefælle, som skal ansættes i en virksomhed i Dubai.

Som tidligere nævnt kan vi være behjælpelig med åbning af bankkonto i Dubai til dig og dit firma. Bankerne er desværre lidt forsigtige med at åbne konto til nye selskaber, men vi er altid lykkes med få åbnet en bankkonto i Dubai til vores kunder, da vi har et samarbejde med en række lokale banker. I forbindelse med stiftelsen af selskabet kan vi også give dig råd om praktiske forhold omkring livet i Dubai. Fx har vi udarbejdet en guide til Dubai, som kan hjælpe dig til at få en god start på dit ophold. Guiden indeholder blandt andet en beskrivelse af de lokale regler i Dubai, som det er vigtigt at være opmærksom på. Vi har et godt kendskab til disse regler og er af den grund blevet interviewet af dansk tv i forbindelse med Elvira Pitzner sagen.

Kontakt os i dag for en kort uforpligtende snak om mulighederne og omkostningerne ved at flytte til Dubai og De Forenede Arabiske Emirater.

Selskab i Dubai

Selskabsstiftelse i Dubai

Som nævnt under ”Visum til Dubai” hjælper vi mange klienter med at stifte selskab i Dubai.

Vores klienter vælger som regel at flytte til Dubai for at stifte selskab i Dubai af følgende årsager:

  • Der er ingen indkomst- eller kapitalskat i Dubai 
  • Der er et stort marked inden for serviceydelser, ejendomme, shipping, underholdningsindustrien og skønhedsbranchen.
  • Dubai ligger strategisk godt i forhold til mange markeder, og det er nemt at komme der til fra Dubai International Airport.
  • Klimaet er meget behageligt store dele af året, og der er mange underholdningstilbud.
 

Vi har et rigt kendskab til de forskellige selskabsformer i Dubai, som adskiller sig væsentligt fra de danske selskabsformer. Det er derfor afgørende, at du får rådgivning omkring valget af selskabsform og free zone, som selskabet skal ligge i, inden du starter processen. Såfremt du vælger den forkerte selskabsform, risikerer du fx, at du ikke må sælge dine ydelser i Dubai, at de virksomheder, som du skal sælge til ikke vil handle med dig, eller at du ikke kan få en bankkonto til dit selskab i Dubai.

Vi er også specialiseret i VAT-reglerne og reglerne vedrørende den 9 % selskabsskat, som bliver indført pr. 1. juni 2023. Det er særligt vigtigt at få kyndig rådgivning vedrørende sidstnævnte, da man med den rigtige rådgivning kan minimere eller undgå at skulle betale selskabsskatten. Dette kan vi hjælpe dig med, da vi har tilknyttet en licenseret revisor, som kan stå for jeres bogføring i Dubai.

Derudover har vi mulighed for at give dig rabat på dine hotelovernatninger i Dubai, så du kan holde omkostningerne nede, når du skal etablere dig i Dubai. Vi kan også give dig en guide til Dubai på dansk, som vil gøre det lidt nemmere for dig at falde til.

Herunder er dog en overordnet gennemgang af de vigtigste selskabsformer og en redegørelse for, hvad en free zone er.

Selskabstyper

Læs mere om de forskellige selskabstyper

FAQ